God eftermiddag, kære læser.

Det er blevet onsdag, klokken har passeret 16.30 og dermed er det tid til endnu en opdatering fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion, hvor vi serverer et håndplukket udvalg af dagens historier.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1 – Danske Marie Louise Kirk bliver en del af den øverste top i Goldman Sachs

49-årige Marie Louise Kirk har kæmpet sig op ad rangstigen i det prestigefyldte finanshus Goldman Sachs.

Hun startede som praktikant i London, men i 2008 blev hun flyttet til investeringsbankens kontor i New York – to uger inden finanskrisen ramte. I 2012 blev Marie Louise Kirk partner i en alder af blot 36 år.

Og nu har hun nået toppen.

I en pressemeddelelse skriver Goldman Sachs nemlig, at Marie Louise Kirk som en del af en større udskiftning i toppen bliver en del af koncernledelsen (management committee).

Samtidig meddeler finanshuset, at Marie Louise Kirk fortsætter i sin nuværende stilling som »Chief Administrative Officer« for Goldman Sachs i Asien.

#2 – Danske Bank idømt millionbøde for rentemanipulation: Norges Bank »blev røvrendt«

Danske Bank er blevet idømt en millionbøde, efter at en nu tidligere medarbejder angiveligt har manipuleret renten på norske statsobligationer.

Mediet Finans har gennemgået den 31 siders lange afgørelse, der viser, at medarbejderen på blot 26 minutter gennemførte 16 handler – 12 af dem på blot fem minutter. Handler, som ifølge Finanstilsynet flyttede renten fra 3,12 til 3,16 procent.

Ifølge Finans skulle Danske Bank-medarbejderen på et tidspunkt have sagt, at Norges Bank »blev røvrendt« og at banken »fucking hadede det lort«.

Afgørelsen er baseret på foretagne handler og samtaler mellem medarbejderen og en række andre personer. Det er Danske Bank selv, som gjorde myndighederne opmærksomme på interne forhold, hvor der var mistanke om potentiel markedsmanipulation.

# 3 – Trump kan hjælpe Novo Nordisk – og sikre 20 milliarder kroner

Der kan være hjælp fra uventet front på vej til Novo Nordisk.

For sammen med en række amerikanske konkurrenter kæmper Novo Nordisk hårdt mod den lov om prisfastsættelse af medicin gennem sygesikringen Medicare, som den nu forhenværende præsident Joe Biden indførte.

Men nu håber Novo Nordisk og konkurrenterne, at Donald Trump vil sløjfe prisfastsættelsen på medicin i sygesikringen Medicare. Ifølge analytikere vil det skære mere end 20 milliarder kroner af Novo Nordisks salg fra 2027, hvis ikke det sker. Det skriver Dagbladet Børsen.

Det amerikanske sundhedsministerium annoncerede i sidste uge, at blandt andet Ozempic og Wegovy var blandt de lægemidler, som skal forhandles ned i pris i Medicare.

Allerede på Donald Trumps første dag som præsident sløjfede han flere af de love, som Joe Biden indførte i løbet af sit embede. Trump har dog ikke haft fokus på medicinpriserne under valgkampen, og det er derfor stadig uafklaret, om han vil ændre på noget.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

#A – Ulrik Bie: Sådan skal du forstå Trumps seneste trusler om told

Donald Trumps mange trusler om told og straftold er en vigtig del af hans grundfilosofi og en vigtig del af hans forhandlingsstrategi. Det er nemt at fare vild. Og told er ikke bare told. EU er i sigtekornet – og dermed også Danmark. Men det er bare ikke så lige til – for Trump. 

Læs historien her.

#B – En håndfuld aktiegiganter er sprintet fra feltet. Nu kigger investorerne på ny investering: »For hver uge, der går, får jeg mere ondt i maven«

De amerikanske aktier er de seneste år sprintet fra resten af verden. Men opturen har været drevet af meget få selskaber. Det har fået investorerne til at hælde rekordmange penge i en mere sikker investering.

Læs historien her.

#C – Giganter skyder billioner i at gøre USA til supermagt inden for kunstig intelligens

Donald Trump offentliggør plan om en kæmpe privat satsning på at bygge en stribe nye datacentre i stor satsning på at banke Kina på plads.

Læs historien her.

Tak fordi du læste med! På gensyn i morgen.

Det er ikke alene oliepumperne, der bliver sluppet løs under USAs nye præsident. Også gravemaskiner og byggekraner sættes nu massivt ind for at gøre USA til en supermagt inden for kunstig intelligens.

Donald Trump kunne tirsdag offentliggøre, at et konsortium med japanske Softbank Group, ChatGPT-ejer OpenAI og it-giganten Oracle i spidsen straks skyder 100 milliarder dollar (720 milliarder kroner) ind i en massiv satsning på kunstig intelligens, herunder bygning af datacentre og fysiske campusområder.

Ifølge Softbanks topchef, Masayoshi Son, er målet over fire år at nå op på »mindst« 500 milliarder dollar (3,6 billioner kroner) i det, som han kaldte for »begyndelsen til en gylden æra«.

Også softwaregiganten Microsoft og chipproducenterne Arm og NVIDIA er med i konsortiet, der ligeledes tæller investoren MGX, der har rygdækning i De Forenede Arabiske Emirater.

Bidens sikkerhedskrav ophævet

OpenAIs topchef, Sam Altman, og Oracle-stifter Larry Ellison var med ved offentliggørelsen, der kom, dagen efter at Donald Trump med et præsidentdekret havde annulleret sin forgænger Joe Bidens dekret fra 2023, som krævede, at udviklere af kunstig intelligens, som udgør en risiko for den nationale sikkerhed, for økonomien, for den offentlige sundhed eller for sikkerheden, skal dele resultaterne af sikkerhedstests af systemerne med den amerikanske regering, før de skal offentliggøres.

Den nye amerikanske satsning ses som et forsøg på at tage konkurrencen op med Kina og bevidst gå imod den regulering af kunstig intelligens, som EU har været frontløber for.

Ifølge Donald Trump vil den nye satsning, der går under navnet Stargate, skabe flere end 100.000 job i USA.

Det første datacenter er ifølge Larry Ellison ved at blive opført i Texas, og i alt skal 20 datacentre bygges, hver på omkring 45.000 kvadratmeter. Den kunstige intelligens skal analysere sundhedsdata og hjælpe lægerne med at tage hånd om patienterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters står det ikke klart, om Stargate er en opdateret udgave af en tidligere kendt satsning. I marts 2024 blev det rapporteret, at OpenAI og Microsoft arbejdede på planer om et datacenterprojekt til 100 milliarder dollar, der omfattede en supercomputer med kunstig intelligens, kaldet Stargate, med lancering i 2028.

Kræver masser af elektricitet

Kunstig intelligens kræver enorme datakræfter. Det fordrer særlige datacentre, som kobler tusinder af højtydende chip sammen.

»De kræver en masse elektricitet, og vi vil gøre det muligt for dem let af få klaret den produktion på deres egne fabrikker, hvis de ønsker det,« sagde Donald Trump ved præsentationen.

En analyse fra North American Electric Reliability Corporation i december 2024 påviste, at næsten halvdelen af USA risikerer at mangle strøm over de næste ti år som følge af de stadig flere datacentre og elektrificeringen af bygninger og transportveje.

Konsulentfirmaet McKinsey anslog i en rapport sidste år, at den globale efterspørgsel på datacenterkapacitet ville mere end tredobles frem til 2030 og altså vokse mellem 19 og 27 procent om året indtil da. Det vil kræve, at der skal tilføres mindst dobbelt så stor kapacitet frem mod 2030, som er kommet til siden 2000.

Microsoft meldte tidligere i januar ud, at koncernen forventer at investere 80 milliarder dollar (576 milliarder kroner) i 2025 i at opføre datacentre designet til kunstig intelligens.

Joe Biden underskrev i sidste uge, hvor han stadig var USAs præsident, et dekret, der pålagde føderale myndigheder at udleje jord til datacentre med krav om at prioritere bæredygtige energikilder.

Donald Trump blev ved præsentationen af Stargate-planen spurgt, om han ville annullere også dette Biden-dekret.

»Nej, det vil jeg ikke gøre. Det lyder, som om det er noget, som jeg godt kan lide,« lød svaret fra den nye præsident, som ellers har indledt en kamp mod vindmøller og ønsker olie og gas fremmet.

»Igen holder Trump sig tilbage fra at sætte et tal på toldtruslen mod EU, men man kan ikke løbe fra, at truslen er blevet mere konkret.«

Sådan vurderer Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, de seneste udmeldinger fra USAs nytiltrådte præsident.

Donald Trump slog på et pressemøde i nat fast, at »EU er meget, meget slem mod os. Derfor vil de være mål for tariffer. Det er den eneste måde, som vi kan opnå retfærdighed på«.

Han fortalte dog ikke, hvad straftolden konkret skal være, eller hvornår den måtte komme.

»For hver dag, der er gået siden indsættelsestalen, hvor Trump ikke konkret lancerede trusler om toldforhøjelser og straftold, er retorikken blevet skruet i vejret. Først var det den konkrete trussel om en told på 25 procent på varer fra Canada og Mexico. Og natten til onsdag blev der varslet en generel ekstratold på ti procent på kinesiske varer, ligesom Trump nu taler om, at Europa har opført sig 'meget, meget slemt' over for USA,« noterer Thomas Bernt Henriksen sig.

Han mener, at Trump gør, hvad han kan, for at skabe uro i forhold til handelspolitikken.

»Dermed demonterer han i virkeligheden den initiale lettelse over, at USA ikke med det samme rejser nye toldmure,« mener Thomas Bernt Henriksen.

Trump kan få problemer på hjemmefronten

Det bliver dog ikke uden problemer for Trump selv, hvis hans trusler om toldmure bliver ført ud i livet.

»Økonomerne er generelt enige om, at højere told helt eller delvist vil blive væltet over på amerikanske forbrugere. Måske er det årsagen til, at Trump åbner med en højere told på kinesiske varer på ti procent i stedet for 60 procent,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Alle venter derfor nu på en konkret udmelding.

»Det ser nu ud til, at vi bare skal vente på signalet om en konkret ekstra told på varer fra EU. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i går, at EU er klar til at forhandle men vil stå fast på sine principper. Nu er spørgsmålet, om Trump vil forhandle,« siger erhvervskommentatoren.

Donald Trump skal torsdag tale på det verdensøkonomiske topmøde i alpebyen Davos i Schweiz, hvor ledere og topchefer fra hele verden i denne uge er samlet til den årlige drøftelse af verdenssituationen.

Også i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), hæfter man sig ved de ukonkrete i Trumps seneste udfald.

»Helt som ventet taler Trump fortsat om, at USA vil bruge told mod udlandet og også Europa. Han er dog fortsat ikke konkret, ingen specifik sats blev nævnt i forhold til EU-landene og heller ikke hvilke sektorer, varer eller lande. Alt, hvad han siger, er et forhandlingsudspil,« konstaterer Lukas A. Lauesen, chef for global handel i DI.

Han anser straftold som »den forkerte vej at gå«.

»Tværtimod skal vi fortsætte med at fjerne handelshindringer til fordel for jobskabelse og vækst, sådan som vi har historie for, og som kommer begge parter til gavn,« siger Lukas A. Lauesen, som vurderer, at den dansk amerikanske samhandel har skabt 187.000 job i USA.

Kina vil beskytte dets »nationale interesser«.

Sådan lyder meldingen fra det kinesiske udenrigsministerium i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har åbnet for en told på ti procent på kinesisk import.

Det skriver AFP.

»Vi har altid ment, at der ikke er nogen vindere i en handelskrig eller en toldkrig,« siger Mao Ning, der er talskvinde for det kinesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet.

På rad og række sad de der mandag den 20. januar. 

Verdens rigeste, næstrigeste og tredjerigeste placeret lige bag Trump-familien og lige foran den nye regering i rotunden i kongresbygningen på Capitol Hill, da Donald Trump blev indsat som USAs 47. præsident.

Der er naturligvis tale om Teslas stifter og administrerende direktør, Elon Musk, Amazon-stifter Jeff Bezos og Meta-ejer og Facebook-stifter Mark Zuckerberg.

Men de var langtfra de eneste »techbrødre« til stede. Blandt dem stod også Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, og på rækken bag sad Apples administrerende direktør, Tim Cook, og Googles medstifter Sergey Brin. 

Ifølge eksperter siger fremmødet noget om den »mafiametode«, som Donald Trump lægger for dagen. Og især noget om den magtcirkel, man rigtig gerne vil være en del af de næste fire år. 

Den dyreste liste 

Som det første slår seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Rasmus Sinding Søndergaard fast, at gæstelisten til Trumps indsættelse er en liste, der med god grund har tiltrukket sig opmærksomhed. 

Det er ikke kun på grund af de mange techmilliardærer, der med deres tilstedeværelse sammenlagt sidder på en formue på 9.368,49 milliarder danske kroner, men også fordi selve Trump-administrationen består af en stor gruppe »dollarmilliardærer«. 

»Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, fordi det er en højere koncentration af velstand, end man er vant til at se til indsættelser. Direkte i forlængelse heraf kan man sige, at der også er en højere koncentration af velstand i Trump-administrationen, end man er vant til at se,« påpeger Rasmus Sinding Søndergaard. 

Han henviser til, at den nu tidligere præsident Joe Biden 15. januar i sin afskedstale advarede om faren ved, at oligarki vinder magt.

»I dag er et oligarki ved at tage form i USA med ekstrem rigdom, magt og indflydelse, som virkelig truer hele vores demokrati, vores grundlæggende rettigheder og frihed,« lød det fra Joe Biden.

Men det var heller ikke kun de amerikanske rigmænd, der var til stede ved indsættelsen. Blandt de deltagende var også Europas rigeste mand, franske Bernard Arnault, der er administrerende direktør for konglomeratet af luksusvarer LVMH, og som ifølge Bloombergs Billionaires Index er verdens femterigeste med en formue på 1.349 milliarder danske kroner.

Også Kina var repræsenteret gennem TikToks administrerende direktør, singaporeaneren Shou Chew. 

I lommen på præsidenten

Det er ikke, fordi techgiganterne og Trump er notorisk kendt for at være gode venner. Langtfra. 

Flere piber har det seneste års tid fået en anden lyd. Mest bemærkelsesværdigt er måske, at Elon Musk gik fra at være hverken republikansk eller demokratisk til at bidrage med omtrent halvanden milliard kroner til Donald Trumps præsidentkampagne og samtidig sikre sig en plads i den nye Trump-administration. 

Derudover er Facebook-stifter Mark Zuckerberg for alvor vendt på en tallerken. En mand, der er gået fra at være en, som Trump ellers tidligere har villet smide i fængsel for at have bidraget til »valgsvindel« ved forrige valg, men som han nu er imponeret over, efter Zuckerbergs udmelding om, at Meta-koncernen fjerner sine faktakontrollanter i USA. 

Det fremhæver ekspert i sociale medier Astrid Haug, der tidligere har arbejdet som kampagnemedarbejder for den amerikanske, demokratiske præsidentkandidat John Kerry: 

»Der ligger jo en implicit trussel fra Trump, at hvis ikke de er på hans hold og støtter op om ham, så kan han gøre deres liv rigtig surt – både personligt og selvfølgelig også for deres forretning.« 

Både Rasmus Sinding Søndergaard og Astrid Haug kalder Donald Trumps metoder for »mafiametoder«. 

Metoder, der ikke åbner for nogen mellemvej, og som bygger på en loyalitet, som Astrid Haug fremhæver er »ret exceptionel og ligger ud over, hvad vi normalt vil se i politik«. 

Rasmus Sinding Søndergaard beskriver Trumps »mafiametoder« som at være trusler og kommentarer, der får nogle meget rige mænd til at tænke, at de er nødt til at imødekomme præsidentens ståsted, for ellers risikerer de, at han bruger sin meget store politiske magt til at gå efter deres økonomiske interesser.

Ud over at imødekomme Trumps politik har en række af de amerikanske virksomheder også betalt et beløb på en million dollar for deres iøjnefaldende pladser til Trumps særlige fond, som har skullet dække omkostningerne ved hans indsættelse.

Et amerikansk anliggende

En ting er, at der er mange nuller på kontoen hos gæsterne. En anden ting er, at der er gæster til stede som fuldstændig bryder med amerikansk tradition.

Det er ikke normalt at invitere statsledere med til en indsættelsesceremoni, slår Rasmus Sinding Søndergaard fast. Og det er derfor også noget, han hæfter sig særligt ved, da både Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Argentinas præsident, Javier Milei, var at finde blandt deltagerne. 

»En ting er, at han bryder med traditionen og inviterer de her folk. En anden ting er, at de folk, han så har valgt, helt klart signalerer, hvor han står. Det er jo nogle af dem, som er det populistiske højre internationalt,« siger han. 

Hvis man skulle forestille sig, hvem Joe Biden ville have inviteret – og hvem man ellers normalt ville invitere fra amerikansk side, hvis man skulle bryde med traditionerne – så peger Rasmus Sinding Søndergaard på Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, eller nogle af USAs tætteste allierede som for eksempel Storbritannien. 

At invitere de største erhvervsfolk i verden og andre statsoverhoveder til ens egen indsættelse siger ifølge Astrid Haug også noget om den præsident, som Donald Trump er. 

Han er i hendes øjne en mand, der er ikke er bleg for at lave vennetjenester og gøre det nemmere for sine venner og allierede at indgå statslige kontrakter og sætte retning på eventuel straftold. 

»Det er en vild U-vending, techgiganterne har foretaget det seneste års tid. Det er spændende at se, hvad det er for et hjørne, de får malet sig op i, og hvordan de så vil reagere igen, når der kommer et magtskifte derovre – for det gør der jo på et tidspunkt,« siger hun. 

På trods af at der lige nu er flere end 160 nye elbilmodeller på vej i 2025 til det europæiske bilmarked, kæmper europæiske bilproducenter med at tjene penge, fordi bilpriserne hele tiden falder – og bøder truer.

Salget af elbiler i Europa var i 2024 ramt af, at adskillige lande ændrede på den støtte, som hidtil har været givet for at få flere til at vælge at købe en elbil. Det generelt dårligere salg fik flere bilproducenter til at udskyde lanceringen af nye modeller til 2025.

Fra årsskiftet er indført nye EU-krav om, at nyproducerede biler samlet set ikke må have en CO₂-udledning, der overstiger bestemte grænser. Ellers vanker der solide bøder.

Det har lagt ekstra pres på bilproducenterne, hvilket også var EUs hensigt for at sikre en hurtigere omstilling væk fra benzin- og dieselbiler til elbiler.

Den uafhængige bilanalytiker Matthias Schmidt anslår over for Financial Times, at elbilsalget i Vesteuropa i 2025 vil stige med 40 procent til 2,7 millioner biler som følge af de skrappere krav. Lykkes det, vil elbiler udgøre 22 procent af det samlede marked.

Nyhedsbureauet Bloombergs egne analytikere forudser dog, at nybilsalget i Europa kan falde i de første seks måneder af 2025 men derefter stige beskedent i 2. halvår, fordi priserne forventeligt vil falde.

Udsigt til trecifret milliardbøde

Elbilsalget i Europa var i 2024 på 1.447.934 biler – en tilbagegang fra 1.538.106 elbiler i 2023. Elbilerne udgjorde i 2025 13,6 procent af det samlede bilsalg mod 14,5 procent året før.

Danmark har den højeste andel af elbiler i EU – dog langtfra ikke-EU-landet Norge, der i årevis har sat verdensrekord. I EU er Danmark det 13.-største bilmarked men ligger sjettestørst, når det gælder elbiler. 52 procent af alle solgte biler i 2024 i Danmark var elbiler (hvor Norge mønstrede 89 procent).

»Det er ikke unormalt, at salget i Europa går tilbage. Forskellen i år er bare, at både Frankrig og Tyskland har politisk uro, hvilket betyder, at det ser svært ud med støtte til elbiler på den korte bane. Derfor er bilproducenterne overladt til sig selv. Derfor bliver det rigtigt interessant at følge med i, hvad bilproducenterne gør,« siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM og ekspert på elbilområdet.

Danskerne har nydt særligt godt af de faldende priser på elbiler. Fordi det danske elbilsalg er fortsat opad, har bilproducenterne omdirigeret nye, færdige biler mod Danmark, hvor de så er kastet ind i kampen om kundernes pengepung. Det har medført solide prisfald.

Brancheorganisationen European Automobile Manufacturers’ Association (ACEA) forventer, at bøderne til bilproducenterne for ikke at nå CO₂-udslipsmålene i 2025 vil nå 16 milliarder euro (119,4 milliarder kroner), som så rammer på et vanskeligt tidspunkt, hvor der også er prispres fra kinesiske bilmærker og fortsat uvished om USAs nye præsident, Donald Trumps bebudede toldtariffer.

Topchef: Ingen udsigt til sund indtjening på elbiler

Selvom Mercedes-Benz gør klar til sin største lancering af nye biler nogensinde i 2025, advarer topchef Ola Källenius om, at den »naturlige efterspørgsel« sandsynligvis ikke vil vokse i en grad hos kunderne, der betyder, at bilproducenterne kan sælge elbiler med sunde overskudsmargener.

I 2024 solgte de fem største europæiske bilproducenter ifølge brancheorganisationen ACEA så mange nyindregistrerede biler i Europa:

• VW Group: 3,4 millioner (+2,5 procent)
• Stellantis: 2,0 millioner (-7,3 procent)
• Renault: 1,3 millioner (+3,2 procent)
• BMW Group: 923.200 (+1,0 procent)
• Mercedes-Benz Group: 696.900 (-0,4 procent).

De tungere udsigter har allerede fået en række bilproducenter til at gå sammen for at slippe for bøderne. Stellantis, Ford, Toyota, Mazda og Subaru har bedt EU om lov til at udregne fælles CO₂-udledninger sammen med Tesla, som udelukkende producerer elbiler og er verdens største, mens Mercedes-Benz vil slå CO₂-regnskaberne sammen med Volvo og Polestar, der ejes af kinesiske Geely.

I USA har Donald Trump tilbagekaldt et dekret fra sin forgænger i præsidentembedet, Joe Biden, fra 2021, som kræver, at halvdelen af alle nysolgte biler i USA i 2030 skal være elbiler. Samtidig forsvinder ubrugt statsstøtte på fem milliarder dollar (36,2 milliarder kroner) til ladestandere. Trump har også gjort det klart, at hans regering overvejer at fjerne skatterabatter på elbiler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ordre, som nu tidligere præsident Joe Biden gav om at overvåge og indrapportere de risici, som kunstig intelligens (ai) udgør over for forbrugere, ansatte og den nationale sikkerhed, gælder ikke mere.

Donald Trump annullerede Joe Bidens dekret fra 2023 blandt den byge af dekreter, som han selv udstedte få timer efter sin officielle indsættelse som USAs 47. præsident mandag aften, dansk tid.

Joe Bidens ordre krævede, at udviklere af kunstig intelligens, som udgør en risiko for den nationale sikkerhed, for økonomien, for den offentlige sundhed eller for sikkerheden, skal dele resultaterne af sikkerhedstest af systemerne med den amerikanske regering, før de offentliggøres generelt.

Samme procedure gælder inden for forsvaret.

Samtidig fik offentlige myndigheder ordre om at fastsætte standarder for, hvordan man tester den nye teknologi, og særligt have fokus på kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og cybersikkerhedsmæssige risici.

Præsidenten greb selv ind

Kravene blev indført af præsidenten, efter at det ikke var lykkedes for politikerne i USAs kongres at nå til enighed om, hvordan man sikrede sig ordentligt i den rivende udvikling, som kunstig intelligens havde sat fart i.

Den tog sit afsæt, da selskabet OpenAI, som softwaregiganten Microsoft ejer halvdelen af, i november 2022 åbnede for sin chatrobot ChatGPT. Det var første gang, at kunstig intelligens blev så direkte tilgængelig for menigmand, og tilstrømningen var kolossal. Alle ville prøve at skrive sammen med ChatGPT og bede den skaffe svar eller yde hjælp.

Siden har den såkaldte generative kunstige intelligens udviklet sig med lynets hast, fordi alle øvrige teknologigiganter i USA og over hele verden stod på bølgen.

Teknologien gør det muligt at »samtale« med systemerne, der kan kommunikere på mange sprog, skrive tekster og resuméer, digte og programkode og siden også skabe musik og billeder og nu også producere små videofilm ud fra de stikord, som man giver programmerne.

Kunstig intelligens spredte sig med enorm hast og blev meget hurtigt mødt med også stor frygt for, hvad teknologien kunne gøre, uden at man kunne kontrollere den. Det var afsættet for EU, som i 2024 indførte de første og mest omfattende lovgivning i verden, og den har siden spredt sig til mange andre lande.

Ud over misvisende svar – hvor teknologien hallucinerer, som det er blevet kaldt, når den »gik agurk« – er frygten gået på, at kriminelle fik et nyt, hurtigtarbejdende og effektivt værktøj i værktøjskassen, at optræningen af den kunstige intelligens er sket med tekster og værker, der er beskyttet af ophavsret, og at kunstig intelligens har social slagside, hvilket afspejles i dens kommunikation.

Kritik for at være for hårdhændet

Donald Trumps dekret standser med øjeblikkelig virkning indførelsen af sikkerhedsforanstaltninger og gennemsigtighedskrav til kunstig intelligens.

Den nye præsident har ikke meldt ud, hvad der måtte træde i stedet for Bidens dekret, men ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ventes det, at Trumps regering vil fremlægge løsere krav. Trump selv har tidligere kritiseret Bidens indgreb for at være for hårdhændet, hvilket spænder ben for den teknologiske innovation.

Samme frygt udtrykte mange også i Europa forud for EUs indførelse af lovgivningen, som blandt andet forbyder ansigtsgenkendelse og kræver strengt opsyn med kunstig intelligens i højrisikozonen i sektorer som sundhedsvæsenet. EUs lovgivning er nu ved at blive indført, og fra 2027 vil alt være omfattet af den.

Nogle amerikanske delstater har indført endnu skrappere lovgivning, end Joe Bidens dekret lagde op til. Det gælder blandt andet i Californien på den amerikanske vestkyst, hvor adskillige af de største teknologikoncerner har hjemsted.

Da Donald Trump tog plads i Det Ovale Kontor, gentog han de budskaber, der de seneste 14 dage har rystet Rigsfællesskabet og sået tvivl om alliancens fremtid.

Mens der bæres brænde til bålet, spøger imidlertid en enorm sag om et australsk mineselskab, der har rejst et erstatningskrav på 76 milliarder kroner, i kulissen.

Mineselskabet hedder Energy Transition Minerals, og i et interview med Berlingske taler topchef Daniel Mamadou nu ud om det kuldsejlede projekt ved Kvanefjeld og det milliardstore krav mod Grønland og Danmark.

Han fortæller blandt andet om ambitionerne for minen og beregningerne bag det astronomiske erstatningskrav og svarer på anklagerne om potentielt skadeligt uran og rygter om kinesiske forbindelser.

I samme åndedrag langer han også ud efter den grønlandske regering og landsstyreformand Múte B. Egede, der er årsag til, at mineprojektet for fire år siden blev lagt på is efter et valg.

Nu er et valg igen forestående, og den kommende grønlandske regering har ifølge Mamadou kun to muligheder: At lade Energy Transition Minerals grave eller risikere milliardkravet.

Daniel Mamadou håber, at udfaldet bliver det førstnævnte.

»Vi er i det for at udvikle og ikke for at tage pengene og løbe. Men hvis vi bliver eksproprieret, bliver vi nødt til at tale om erstatning,« slår han fast med henvisning til, at han mener, at den grønlandske regering i praksis har overtaget kontrollen med selskabets ejendom.

Pak jeres grej, og gå

Siden 2007 har Energy Transition Minerals arbejdet på det kæmpe mineprojekt på bjergplateauet Kvanefjeld i det sydlige Grønland.

Fjeldet har tiltrukket sig stor opmærksomhed, da det anslås at rumme en af de allerstørste uudnyttede reserver af kritiske mineraler, der har afgørende betydning i en lang række moderne teknologier.

Der er fundet en lang række mineraler i undergrunden. Blandt andet lanthan, cerium og praseodym, der bruges i alt fra solceller og vindmøller til lasersystemer i kampfly.

Men i 2021 blev der sat en stopper for det hele, efter der under den grønlandske valgkamp opstod bekymring om den uran, der ville følge med, hvis selskabet begyndte at hive de værdifulde mineraler op.

Og da Múte B. Egede og partiet Inuit Ataqatigiit – i daglig tale kaldet IA – kom til magten i 2021, vedtog et flertal i det grønlandske parlament et forbud mod udvinding af uran.

En lov, Daniel Mamadou mener er specifikt møntet mod Energy Transition Minerals.

Kort efter valget blev Kvanefjeld-projektet da også erklæret dødt af Múte B. Egede.

»Det bliver ikke til noget,« sagde han til DR.

Derfor kræver Energy Transition Minerals nu svimlende 76 milliarder i erstatning, hvis ikke virksomheden får tilladelse til at kunne påbegynde minedriften.

Daniel Mamadou mener, at der de facto er tale om ekspropriation og beskylder endvidere de grønlandske myndigheder for at forhale den verserende voldgiftssag.

»Der er lidt eller ingen interesse i, hvad vi har at sige. Vi er blevet bedt om at pakke vores grej og gå. I kan bare gå hjem, der bliver ingen erstatning. I forsøgte, men mislykkedes, lyder det,« siger han.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra den grønlandske regering med Múte B. Egede i spidsen. Regeringens presseafdeling er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

For nuværende er det uvist, hvornår voldgiftssagen kommer for retten. Her skal der tages stilling til, hvorvidt der overhovedet kan føres en sag.

»Vi er havnet i limbo,« siger Daniel Mamadou.

Flere eksperter har over for Berlingske tidligere givet Mamadou ret i hans påstande og vurderet, at han og mineselskabet har en god sag.

Det gælder blandt andre advokat Poul Hauch Fenger, der i 2023 vurderede, at selvstyret af politiske grunde kan have vedtaget forbuddet mod uranudvinding alene for at stoppe mineprojektet i Kvanefjeld.

»Man laver et stykke lovgivning, der skal se ud, som om det regulerer et stort og bredt område, men som i virkeligheden er rettet mod et bestemt projekt,« sagde han.

I tvivl om gigantisk erstatningsbeløb

For Daniel Mamadou er der ikke tvivl om, at den grønlandske regering har begået en fejl og uberettiget stoppet projektet.

Da Berlingske spørger Daniel Mamadou, hvordan Energy Transition Minerals er kommet frem til erstatningskravet på 76 milliarder kroner, opstår der dog i interviewet uklarhed om, hvor stort erstatningsbeløbet egentligt er.

Daniel Mamadou, I vil have 17 milliarder australske dollar – svarende til omkring 76 milliarder danske kroner i erstatning – ikke sandt?

»Hvor har du tallet fra? Er det fra en udtalelse eller en erklæring et sted?«

Det er fra voldgiftssagen mellem jer og Grønland og Danmark. Er det et forkert tal?

»Nej, hvis der står det, er det det rigtige tal.«

Du burde vel vide, hvor meget det er. Så hvor meget vil I have i erstatning?

»Som jeg sagde før. Vi vil ikke have erstatning. Vi vil have minelicensen tilbage.«

Hvor mange penge har I i alt brugt på Kvanefjeld-projektet?

»Ifølge vores egne beregninger er det 150 millioner australske dollar (knap 674 millioner kroner, red.) over omkring et årti.«

Også beregningerne bag erstatningskravet skal der graves efter.

Hvad selskabet har betalt for retten til at udvinde mineraler i fjeldet, erindrer Mamadou ikke.

Efterfølgende skriver, at Daniel Mamadou, at han ikke kender det beløb, selskabet oprindeligt har betalt, men at en ny licens koster 5.000 danske kroner. En licens, der skal fornyes løbende og stiger i pris. Den seneste fornyelse beløb sig til 25.000 kroner, lyder det. 

Under interviewet er der dog andre tal, han godt kan dele, da Berlingske forsøger at forstå værdiansættelsen af Kvanefjeld.

»Det er svært at svare på, for den indtægt, du taler om, vil blive afspejlet i virksomhedens evne til at producere, lave overskud, betale skatter og betale dividende til aktionærerne. Det er langsigtet og med mange ubekendte faktorer.«

I har anmeldt et krav på 76 milliarder i erstatning. Hvad er Kvanefjeld værd i jeres optik? Har I et tal?

»Jeg vil henholde mig til rapporten fra Secretariat, der mener, at det har en værdi på 11,5 milliarder australske dollar.«

Daniel Mamadou henviser her til den canadiske konsulentvirksomhed Secretariat, der har vurderet værdien af Kvanefjeld. Et selskab, der har specialiseret sig i kompensationer og erstatninger i en lang række forskellige industrier, blandt andet minedrift.

Estimatet fra Secretariat svarer til knap 52 milliarder danske kroner. Årsagen til, at erstatningskravet beløber sig til 76 milliarder, bunder i renter og tort, fordi mineselskabet i stedet for Kvanefjeld kunne have arbejdet på et andet projekt, må man forstå.

»Da projektet blev vurderet, blev det anslået til at kunne generere over 400 millioner australske dollar (knap 2,9 milliarder danske kroner, red.) om året i skatteindtægter og fem procent af omsætningen til den grønlandske regering. Derudover kommer den indirekte vækst, hvor der vil blive skabt arbejdspladser og virksomheder i området,« siger Daniel Mamadou.

Afviser anklager om uran og Kina

Under valgkampen i Grønland i 2021 var det dog ikke vækst, men udsigten til udvinding af uran, der var et afgørende emne.

Modstanderne frygter blandt andet for sundheden, miljøet og for de naturlige ressourcer i havet såvel som på land.

De bekymringer er dog uberettigede, lyder det fra Daniel Mamadou, der mener, at det bunder i »ideologi«.

»Vi forstår, at uran er et emne, der kan bekymre og diskuteres,« siger han, men henviser til, at forekomster af uran ifølge ham ikke er unormalt ved denne type minedrift.

Vil det have nogen former for negative konsekvenser at hive uran op af undergrunden?

»Det korte svar er nej. Det lange svar er, at vi har fået foretaget en omfattende miljøundersøgelse med et ekstra stærkt fokus på uran.«

Kan du fuldstændig afvise, at det kan have sundhedsmæssige konsekvenser at hive uran op af undergrunden?

»Hvis du tager et kilo uran og sluger det, så er der selvfølgelig en risiko. Men hvis det håndteres ordentligt, er der ikke en risiko,« siger Daniel Mamadou.

Han understreger flere gange under interviewet, at mineprojektet efter hans opfattelse vil skabe vækst i Grønland og kan være med til at udfordre den kinesiske dominans på markedet for sjældne jordarter.

»Vi har en situation i dag, hvor forsyningskæderne er i hænderne på kinesiske virksomheder. Vores mål og intention med projektet handler ikke om en kontant erstatning,« siger Daniel Mamadou.

Netop kinesiske virksomheders interesse i denne type minedrift har affødt spekulationer om Energy Transition Minerals ejerkreds, da det kinesiske mineselskab Shenghe Resources ejer knap ti procent af aktierne og har en plads i bestyrelsen.

Spekulationer, som Daniel Mamadou benytter lejligheden til at mane til jorden og peger på, at han som direktør for et børsnoteret selskab ikke har indflydelse på aktiehandlen.

»Der har været falske rygter om, at de har en hemmelig aktieoption og kan tage kontrol over selskabet. Det er et latterligt rygte for at være ærlig, men jeg har hørt det og er blevet spurgt til det,« siger han og tilføjer:

»Der har også været andre rygter om, at de har ret til at overtage hele produktionen og udkommet. Det er en vrangforestilling.«

Til Grønland før valget

I bestræbelserne på at kunne påbegynde minedriften og redde investorernes penge har Energy Transition Minerals – der har satset massivt på Kvanefjeld – i en børsmeddelelse i sidste uge meddelt, at selskabets ledelse er på vej til Grønland.

Det sker kort før det forestående grønlandske valg, men også midt i en konfliktfyldt geopolitisk tid. Daniel Mamadou afviser dog, at sidstnævnte er årsagen til, at han stiller op til interview nu.

Den politiske situation omkring Donald Trump og forholdet mellem Grønland og Danmark er ophedet lige nu. Er det en del af grunden til, I tager spørgsmålet om Kvanefjeld op nu?

»Vi tager ikke det her emne op nu, emnet bliver bragt til os. Vi har hele vejen igennem forklaret, at vi ønsker at fortsætte dialogen og forsøge at finde en løsning på projektet i en eller anden form,« siger Daniel Mamadou.

Forud for det forestående valg, der skal afholdes senest i april, vil selskabet efter eget udsagn »styrke samarbejdet og tilliden til Kuannersuit-projektet« og tale med medlemmer af den grønlandske regering, lokale erhvervsfolk og lokalbefolkningen i Narsaq, en lille grønlandsk by, der ligger otte kilometer fra minen.

»Vi kommer til at bruge tid i Narsaq,« siger Daniel Mamadou.

Den danske regering har hele tiden afvist kravet fra Energy Transition Minerals på 76 milliarder kroner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet mener ikke, at sagen hører hjemme i en voldgift og ønsker ikke at kommentere sagen, mens den pågår.

Grønland og Panama er havnet i samme gyngende båd, og det kan nu ende med at koste havnepladsen for et selskab fra Hongkong sydøst for Kina. 

Mandag indledte Panamas regering således en revision af Hutchison Ports, der driver havne i 24 lande, herunder Tyskland og Storbritannien – og ikke mindst i begge ender af den omstridte Panamakanal, skriver finansmedierne Bloomberg og Financial Times.

Det sker, efter at USAs præsident, Donald Trump, havde advaret om, at han ville tage vandvejen tilbage på grund af påstået kinesisk indflydelse, og i sin indsættelsestale mandag gentog Trump de seneste ugers kritik af Panamakanalen, som hvert år håndterer cirka tre procent af den globale oversøiske handel.

Som svar offentliggjorde Panamas kontor for finansinspektører en video på den sociale medieplatform X af tilsyneladende ti mænd og kvinder i jakkesæt, der stiger ud af en bus og ind på Hutchison Ports lokale kontor for at påbegynde en revision. 

»I dag ankom vores revisorer til (virksomheden, red.) for at starte en omfattende revision, der har til formål at garantere en effektiv og gennemsigtig brug af offentlige ressourcer,« skrev generalinspektørens kontor på X.

Financial Times har spurgt CK Hutchison Holdings til den iværksatte revision, men har ikke fået noget svar.

Panama stejler stadig ved kanalen

Kina kontrollerer ikke Panamakanalen, men Trump er bekymret over kinesiske virksomheders tilstedeværelse i området. Ikke mindst fordi Hongkongs regering er blevet tættere knyttet til Kina efter en nedkæmpelse af prodemokratiske protester i 2019 og indførelsen af en hård national sikkerhedslovgivning.

USA førte tilsyn med bygningen af kanalen, som blev åbnet i 1914, men gav endeligt den fulde kontrol tilbage til det mellemamerikanske land i 1999. Trump har kaldt overdragelsen en »fejltagelse« og har kritiseret de høje gebyrer.

I sin tale tilføjede Trump til billedet, at Kina har øget sin kontrol over Panamakanalen, hvorfor en amerikansk genoverdragelse, ifølge ham, er uundgåelig.

»Vi gav den ikke til Kina. Vi gav den til Panama. Og vi tager den tilbage,« lød det fra Trump i talen.

Panama har længe været en af USAs tætteste allierede i Mellemamerika.

Panamas præsident, José Raúl Mulino – beskrevet som en konservativ lov- og ordensmand – offentliggjorde mandag en skarpt formuleret erklæring, hvor han »fuldstændig afviste« Trumps ord og sagde, at kanalen ville forblive panamansk.

»Kanalen blev ikke givet af nogen, den var resultatet af generationers kamp, der kulminerede i 1999,« skrev han blandt andet i en skriftlig erklæring, han delte på X.

Den populære, kinesiske videotjeneste TikTok har fået 75 dage til at finde en køber til sin amerikanske forretning – og det kan blive afgørende for de toldtariffer, som Donald Trump planlægger at pålægge Kina.

Det fastslog USAs nye præsident, da han få timer efter den officielle indsættelse mandag ved 17-tiden dansk tid underskrev en stribe dekreter, heriblandt en midlertidig ophævelse af forbuddet mod TikTok i USA.

TikToks ejer, ByteDance, skal nu ifølge Trump sørge for, at USA »får halvdelen af TikTok«, hvis videoappen fortsat vil drive forretning i USA.

Her er der 170 millioner brugere, hvilket er TikToks største enkeltmarked.

»TikTok er værdiløs, værdiløs, hvis ikke jeg godkender det,« lød det ved underskriften af præsidentdekretet, som giver TikTok tid.

Samtidig slog præsidenten fast, at han »bestemt« vil pålægge Kina straftold på helt op til 100 procent, hvis Kina afviser en sådan handel, hvilket han vil betragte som »en fjendtlig handling«.

»I sidste ende vil man godkende det, fordi vi pålægger Kina tariffer. Jeg siger ikke, at jeg vil gøre det, men man kunne bestemt gøre det,« lød det fra Donald Trump, mens han skrev under.

I fredags, før han tiltrådte, talte han ifølge den britiske finansavis Financial Times med Kinas præsident, Xi Jinping, hvor de ifølge Trump blandt andet drøftede spørgsmålet om TikTok.

TikTok trak stikket som straf

Det var under Donald Trumps første præsidentperiode, at han forsøgte at få forbudt TikTok, som ifølge amerikanerne udgør en trussel mod den nationale sikkerhed. TikToks ejer er nemlig forpligtet af kinesisk lovgivning til at samarbejde med det kinesiske styre, som dermed kan få adgang til de berygtet store mængder af brugerdata, som TikTok indsamler.

Donald Trumps forbud blev imidlertid underkendt af en domstol og nåede ikke videre, før hans efterfølger, Joe Biden, tog det op og fastsatte 19. januar 2025 som sidste frist for at finde en ekstern køber af TikToks amerikanske forretning.

I ugerne op til forbuddet, hvorefter Apple i sin App Store og Google i sin Play skulle fjerne TikTok-appen, forsøgte både Joe Bidens folk og Donald Trump at nedtone risikoen for, at TikTok ville lukke i USA.

TikTok selv gav amerikanerne en forsmag ved at trække stikket søndag morgen, hvor forbuddet trådte i kraft. Alle brugerne blev ledt til et website, som forklarede om forbuddet. TikTok åbnede dog snart igen for adgang, efter at Donald Trump havde slået fast, at han ville udskyde loven, så snart han formelt var blevet præsident.

Den nye præsidents dekret slår fast, at Apple, Google og andre, der gør det muligt at installere TikTok-appen på telefoner og tablets, i de 75 dage ikke risikerer at blive ramt af de i loven fastsatte bøder på 5.000 dollar (omkring 36.000 kroner) pr. bruger.

Hverken Apple eller Google har dog endnu, ifølge nyhedsbureauet Reuters, gjort TikTok-appen tilgængelig for nye brugere.

Værdisat til 50 milliarder dollar

TikToks topchef, Shou Zi Chew, deltog i indsættelsen af Donald Trump sammen med topchefer for de amerikanske teknologigiganter som Apple og Google.

ByteDance har i en tid haft it-giganten Oracle til at lægge servere til, således at amerikanske brugeres data forbliver i USA. Oracle gennemser også appens kildekode, altså programmeringen, samt leverer appen til appbutikkerne hos blandt andet Apple og Google.

ByteDance har hidtil nægtet at skille sig af med sin amerikanske forretning af frygt for, at andre skal få indsigt i den succesrige algoritme, der har gjort TikTok så stor.

Den amerikanske del af TikTok vurderes at have en markedsværdi på omkring 50 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Netop den høje pris kan vise sig at blive en hindring for at finde en medejer. Få selskaber eller enkeltpersoner vil have råd til at købe sig ind.

I Donald Trumps første præsidentperiode forsøgte Oracle og supermarkedskæden Walmart at købe TikTok, men handlerne blev aldrig til noget. Internetgiganten Amazon anses også som en mulig køber, mens Meta/Facebook og Google kunne være det. Begge er imidlertid plaget af konkurrencesager om netop deres størrelse og vægt.

»Det ligner worst case – men worst case var egentlig også det mest sandsynlige scenarie.«

Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, oven på den nye amerikanske præsident Donald Trumps markante udmeldinger om, at vindmøller får en meget svær fremtid under hans regime de næste fire år.

Men det betyder ikke, at store danske aktører som Ørsted og Vestas godt kan trække stikket og lukke på det marked, som er Danmarks største eksportmarked overhovedet.

»Som jeg læser det i øjeblikket, stopper udviklingen af alle nye havvindprojekter – ikke alt det, der allerede er i gang. Det kan selvfølgelig mærkes hos aktørerne, der arbejder i USA,« konstaterer Jacob Pedersen.

Masser af ordrer i bøgerne

Energigiganten Ørsted tog i går en kæmpe nedskrivning på mere end 12 milliarder kroner, hvilket fik international opmærksomhed.

»Ørsteds nedskrivning gælder den havbund, som selskaber ejer i USA. Den bliver mindre værd, når man ikke kan bruge den og heller ikke sælge den i den næste periode. Så præsidentskiftet har allerede haft en effekt på Ørsteds værdier,« siger Jacob Pedersen.

Men, forklarer han, Ørsted har projekter i gang – Revolution Wind og Sunrise Wind – som man skal levere til, ligesom Vestas har projekt Empire Wind godkendt og skal levere til det i 2027. 

»De projekter, som allerede har godkendelse, bør ikke være i fare. Men det sender da alligevel et negativt tryk på selskaberne, at et marked som USA ser ud til at gå i stå på havvind,« siger Jacob Pedersen.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, forventer, at Ørsted nu – efter flere fejlslagne projekter i USA – bliver mere selektive med, hvad selskabet fremover vil foretage sig i USA. For Vestas er det amerikanske marked ikke stort, men udviklingen gør det sværere at kunne ekspandere i fremtiden.

»Det skal dog med i ligningen, at USA kunne have været et meget stort vækstmarked, og det ser det så ikke ud til at kunne blive lige foreløbig,« siger Per Hansen.

Er du bekymret?

»Ja, det er jeg. Jeg har været med i 35 år, og jeg har aldrig set en så uberegnelig størrelse som Trumps indsættelsestale mandag. Det gælder sådan set hele hans tale, men jo ikke mindst på vindområdet. Virksomheder, økonomer og investorer kan jo godt lide sikkerhed. Her må jeg bare sige, at vi formentlig fik sikkerhed for, at dette bliver en uforudsigelig størrelse,« konstaterer Per Hansen.

Den danske eksport til USA udgør 17,3 procent af Danmarks samlede eksport ifølge tal fra Danmarks Statistik, hvilket gør USA til Danmarks største eksportland. For fem år siden udgjorde eksporten til USA 13 procent.

Pusten er ikke gået af vindmøller på land

Når det gælder opstilling af vindmøller på landjord, skal Donald Trump have den amerikanske kongres med sig.

Og ganske vist var et af de mange dekreter, som Donald Trump underskrev, kort efter at han officielt var blevet indsat som præsident, at der ikke må lægges føderal – altså statsejet – jord i USA til nye landvindmøller.

»Men rigtig meget af den landjord, der bruges til vindmøller, er ikke føderalt ejet, så det er ikke noget, der udraderer landvindmarkedet. Og desuden er det ikke noget, som vi ikke har navigeret i tidligere. Vestas har masser af ordrer i bøgerne for 2025, 2026 og 2027 og har mulighed for at få endnu mere i 2027 og langt ind i 2028, hvis kunderne rykker på det. Så det ville jeg ikke være topnervøs over,« fastslår Jacob Pedersen fra Sydbank.

Alligevel betyder de meget entydige signaler fra den nye præsident dog noget.

»Ligesom sidst Trump var ved magten, er det da negativt for den bæredygtige omstilling, at dette er signalerne,« fastslår Sydbanks aktieanalysechef.

Samme vurdering har Per Hansen fra Nordnet.

»Set på den positive måde var der ikke noget nyt i, hvad Trump hverken sagde eller skrev. Han vil trække USA ud af Parisaftalen (om verdens klima, red.), og så er det ellers bare 'drill, baby, drill'. Man må dog sande, at der er en reel risiko for, at det amerikanske marked bliver lukket eller i hvert fald sat på vågeblus i en periode – ikke mindst hvis Trump har magt, som han har agt. Dette betyder, at der skal sælges mindre teknologi og mindre grøn omstilling til USA, i forhold til hvad man regnede med for et par år siden. Det kan der vist desværre ikke være så meget tvivl om,« siger Per Hansen.

»Grim« vindmølle på golfbane ændrede det hele

Donald Trumps modstand mod vindmøller er bygget op over mange år.

En novemberdag tilbage i 2019 faldt der endelig en afgørelse i en flerårig sag om et særligt byggeri midt ude i Skotland. Flækken lidt uden for Aberdeen var udvalgt til at husere en havvindmøllepark som led i den skotske regerings ønske om billigere og mere grøn energi.

Der var bare et problem: Naboen var Donald Trump, og landområdet forude for den planlagte plantage af vindmøller lå ude foran den amerikanske præsidents golfresort.

Trump var vred over det, han kaldte et »uhyrligt« projekt, og sagde, at vindmøllerne ville ødelægge udsigten til »den måske bedste golfbane i verden«.

Derfor sagsøgte Trump Organization prompte den skotske regering for at blokere den.

Men i sidste ende tabte han den juridiske kamp i 2019, og hans firma blev dømt til at betale mere end 290.000 dollar til den skotske regering i sagsomkostninger.

Sagens afgørelse og Trumps nederlag markerer samtidig afslutningen på hans administrations halvåbne lem over for grøn energi.

Trump-administrationen faciliterede faktisk havvindprojekter i sin første periode ved at bortauktionere føderale farvande til udvikling.

»Jeg er meget positiv over for havvind, og udnyttelsen af denne vedvarende ressource er en stor del af Trump-administrationens energistrategi made in America,« sagde den daværende indenrigsminister Ryan Zinke i 2019, da USA annoncerede, at man ville bortauktionere føderale farvande ud for Massachusetts.

Siden har Trump skiftet kurs, som han senere hen gjort med både kryptovaluta og TikTok.

»Vi kommer ikke til at gøre det dér med vind,« lød det utvetydigt fra Donald Trump i sin indsættelsestale.

Vindmøller ødelægger desuden nabolag, fordi de er store og grimme, lød det, mens præsidenten tidligere har hævdet, at vindmøller dræber både fugle og hajer og kan forårsage kræft, som avisen The New York Times skriver et faktatjek fra 2019.

Trump: Køb vores olie og gas og undgå straf

Det er olie og gas, som USA nu skal satse på, har Donald Trump fastslået gentagne gange under valgkampen. Og det vil han også bruge som våben i slagsmålet med Europa.

Efter sin indsættelse gentog han, at EU skal købe mere amerikansk olie og gas, hvis man vil undgå straftold.

»Den ene ting, som de kan gøre hurtigt, er at købe vores olie og gas. Det ordner vi med toldtariffer, eller også skal de købe vores olie og gas,« fastslog den nyvalgte præsident.

USA er verdens største producent af råolie og den største eksportør af flydende naturgas – altså naturgas, der sejles rundt i verden.

Europa-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, luftede i 2024 ideen om, at import af naturgas fra USA kunne erstatte EU-landenes afhængighed af leverancer fra Rusland. USA har dog ikke lige nu kapaciteten til at øge eksporten af naturgas, som i øvrigt købes på langtidskontrakter.

Donald Trump har sagt, at han vil trække alle forbud mod olie- og gasboringer tilbage ud for USAs kyster. Han har også ophævet det stop for godkendelse af nye gaseksportanlæg, som nu tidligere præsident Joe Biden indførte.