Den ellers så brugte, kinesiske onlineplatform Temu oplever voldsomt faldende brugertal, efter at Donald Trump ved et dekret afskaffede muligheden for at få tilsendt småpakker, uden at der blev afregnet told.

Det daglige antal brugere af Temu i USA er i maj faldet med hele 58 procent, viser tal fra analyseselskabet Sensor Tower, som følger tæt med.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

2. maj fjernede Donald Trump toldfritagelsen for småpakker, kendt som »de minimis«. Indtil da havde varer til en værdi af op til 800 dollar (5.260 kroner) undgået at skulle svare told.

I stedet blev der lagt 120 procents told på alle småpakkerne.

Temu og modeplatformen Shein havde på rekordtid vundet sig store positioner inden for internethandel, fordi de kunne fremsende bestilte varer uden told. Dette har også været gældende i Europa. I Danmark har Temu været den næstmest benyttede netbutik for danskernes indkøb på nettet, kun overgået af tyske Zalando.

Tal fra konsulentfirmaet Bain & Company viser, at væksten for både Temu og Shein er dykket betydeligt siden nytår. Ved årsskiftet lå Temu 37,5 procent højere end et år tidligere, mens Sheins vækst havde været på 30,6 procent.

Betydeligt pres

Gjort op pr. 18. maj lå Temu kun 8,8 procent højere end året før, mens Shein lå 24,1 procent under sidste års niveau.

Tilbagegangen kunne også aflæses i Temu-ejer PDDs regnskab for 1. kvartal. Her var forventningerne til årets salg udeladt, og PDDs ledelse fortalte, at toldsatserne havde givet et betydeligt pres på dem, der sælger varer gennem Temu.

Alle pakker, som Temu sender til USA, skal nu følges af toldpapirer.

Dykket i USA modsvares af, at antallet af Temu-brugere uden for USA i 2. kvartal steg med 90 procent til 405 millioner månedligt aktive globalt.

Både Temu og Shein har hævet deres priser efter afskaffelsen af toldgrænsen.

EU arbejder på også at lægge afgift på alle småpakker, som hidtil har været undtaget told, hvis de var mindre end 150 euro (omkring 1.100 kroner) værd.

Det sker for at tvinge onlineplatformene til at blive momsregistrerede og samtidig holde dem ansvarlige for, at importerede varer overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne og ikke indeholder forbudte stopper eller er til fare for børn.

Meget tyder på, at inflationsfrygten for alvor er sparket til hjørne i de lande, der har euroen som valuta.

En opgørelse fra det europæiske statistikbureau Eurostat viser, at inflationen i eurolandene blot lød på 1,9 procent i maj måned.

Det er første gang siden september, at tallet er under målsætningen på to procent, og det er et fald på hele 0,3 procentpoint sammenlignet med april.

En vigtig årsag er, at kerneinflationen - hvor man ser bort fra priser på energi og råvarer - er faldet fra 2,7 procent til 2,3 procent. Det er det laveste niveau i mere end tre år.

Dagens tal efterlader ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Den Europæiske Centralbank (ECB) med en nem beslutning, når der torsdag holdes rentemøde.

- ECB har foreløbig sænket renten tre gange i år, og det er i høj grad forventningen, at de trykker på renteknappen igen på torsdag, hvor de har rentemøde, siger han.

Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank tror da også, at inflationen vil holde sig omkring to procent de kommende måneder.

- Lidt svagere global efterspørgsel efter europæiske varer som følge af handelskrigen og billigere importvarer som følge af den styrkede euro vil bidrage til at holde inflationen nede, lyder hans vurdering.

Spørgsmålet er så, hvad en stabil og lav inflation vil betyde for rentebeslutningerne de kommende måneder.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, mener, at der fortsat er grund til at sænke renten, selv om inflationsmålet er nået.

Det skyldes, at europæisk økonomi lige nu kører på lavt blus og kunne have glæde af det skub bagi, som flere rentenedsættelser vil give.

- Derfor forventer vi også, at ECB fortsætter med at sætte renten ned på den anden side af sommerferien. Det vil trække de korte renter endnu længere ned, end vi ser nu, siger han.

Det er blandt andet boligejere med variable renter og hyppig refinansiering, der får størst glæde af rentesænkningerne, herunder dem med såkaldte F-kort-lån, der står over for at skulle have ny rente med virkning fra 1. juli.

/ritzau/

Han er blevet beskyldt for både »bondefangeri« og »svindel for åbent tæppe«.

Men forretningsmanden Jesper »Kasi« Nielsen kan tilsyneladende med god samvittighed fortsætte den fidus, som har indbragt ham et stort tocifret millionbeløb.

I årevis har han udkæmpet et slagsmål mod sin tidligere arbejdsgiver, smykkefirmaet Pandora, hvor han mener at have hele 12 milliarder kroner til gode.

Og sideløbende har han solgt såkaldte miniandele af sin potentielle gevinst til private investorer.

For 10.000 kroner kan man for eksempel købe 0,001 procent af gevinsten.

På sin hjemmeside markedsfører Jesper Nielsen det selv som »en unik investeringsmulighed med højt afkast«, og indtil videre har fidusen angiveligt indbragt ham over 30 millioner kroner.

Både Pandora og Forbrugerrådet Tænk har dog kritiseret salget heftigt, og sidstnævnte har for nylig opfordret Finanstilsynet til at komme på banen.

Men tilsynet – som holder øje med investeringsfirmaer og andre finansielle virksomheder – melder nu hus forbi.

»Finanstilsynet har vurderet, at de udbudte miniandele ikke udgør finansielle instrumenter, der er omfattet af den finansielle regulering. Det betyder, at personer, der vælger at købe sådanne andele, ikke er omfattet af de investorbeskyttelsesregler, som gælder for regulerede finansielle produkter,« skriver tilsynet i en mail til Berlingske.

Tidligere har Pandora klaget over salget til Forbrugerombudsmanden.

Men her blev det slået fast, at Jesper Nielsen har skiltet tilstrækkeligt med den risiko, der følger med at købe hans andele.

»En fiktiv gevinst«

Kort fortalt handler slagsmålet om, at Jesper Nielsen i flere år ejede en del af Pandora, indtil han i 2010 blev købt ud.

Det skete til en pris på knap 400 millioner kroner plus en potentiel bonus – en såkaldt earn out – baseret på Pandoras indtjening over de kommende fem år.

Men da smykkekæmpen gjorde regningen op, var der 0 kroner til Jesper Nielsen, som blev rasende og tog sagen i voldgiftsretten.

Her faldt afgørelsen i 2021 ud til Pandoras fordel.

Men det fik ikke Jesper Nielsen til at opgive slagsmålet. 

Tværtimod har han siden forsøgt at få genoptaget voldgiftssagen, ligesom han har stævnet Pandora ved Retten på Frederiksberg.

Samtidig har han fortsat sit salg af miniandele, og det er faldet Pandora for brystet.

»Folk lokkes til at kaste deres opsparing efter en fiktiv gevinst, som aldrig nogensinde vil komme til udbetaling. Det eneste, man får ud af den investering, er at finansiere en konkursrytters livsstil på Mallorca,« har Pandoras advokat, Jeppe Jensen, tidligere udtalt til Berlingske.

»Vi undrer os over, at der tilsyneladende er frit spil for denne type bondefangeri, og håber, at Jesper Nielsen vil betale pengene tilbage til de mennesker, han har snydt,« tilføjede advokaten.

Samtidig advarede Forbrugerrådet Tænk mod, at man investerede i miniandelene.

»Det minder jo om et lotteri, hvor man hele tiden skruer på den potentielle gevinst for at lokke kunder til. Jesper Nielsen har tabt den her sag én gang allerede,« lød det i den forbindelse fra cheføkonom Morten Bruun Pedersen.

På vej i retten

Indtil videre har Jesper Nielsen ikke haft meget medvind i sin sag mod Pandora.

Som nævnt tabte han sagen i voldgiftsretten i 2021, og siden er forsøg på at få sagen genoptaget blevet afvist i både Sø- og Handelsretten samt Østre Landsret.

Men han kaster ikke håndklædet i ringen. 

Som nævnt har Jesper Nielsen og medlemmer af hans familie stævnet Pandora med et påstået krav om hele 12 milliarder kroner ved Retten på Frederiksberg.

Berlingske har spurgt retten, om stævningen er blevet optaget til behandling i retten.

»Sagen afventer berammelse hos retten,« lyder svaret fra Retten på Frederiksberg.

Hos Pandora har man dog hidtil taget stævningen med ro.

»Jesper Nielsen forsøger desperat at puste liv i et grundløst krav, der allerede er endelig afgjort i en voldgiftssag. Hverken Jesper Nielsen, hans mor eller hans søster har noget krav mod Pandora, så deres stævning er absurd,« har Jeppe Jensen, Pandoras advokat, skrevet i en mail til Berlingske.

Facebook og Instagram har sendt chokbølger gennem reklameverdenen med meddelelsen om, at de fra slutningen af næste år vil hjælpe annoncører med at bruge kunstig intelligens til at lave annoncer og målrette kampagner.

Fra sidst i 2026 er det målet, at man kan bruge Meta-koncernens annonceplatform til at skabe annoncerne og sætte hele kampagnen op med hjælp fra kunstig intelligens, så alt er klar, skriver den amerikanske finansavis The Wall Street Journal.

Allerede nu tilbyder de sociale medier værktøjer, hvor kunstig intelligens kan tilpasse nuværende annoncer, før de vises på Facebook og Instagram. Men med de kommende værktøjer vil også hele skabelsen af en kampagne, planlægningen af dens udførelse og andet arbejde, som i dag ligger hos reklamebureauer, kunne klares direkte af annoncøren selv.

Det skal give mindre virksomheder med små budgetter flere muligheder, når de med billeder, filmklip og tekst kan få teknologien til at hjælpe med at gøre annoncerne klar, lyder bevæggrundene.

Det børsnoterede Meta, der har topchef Mark Zuckerberg som bestemmende ejer, ejer også kommunikationsmediet WhatsApp. Koncernen omsætter årligt for 160 milliarder dollar (omkring en billion kroner) på annoncering, der er den absolutte hovedindtægtskilde.

Alene i Europa havde koncernen i 2024 en omsætning på 38,8 milliarder dollar (253,5 milliarder kroner).

Reklamebureauers aktiekurser faldt

Udmeldingerne fra Meta smittede da også straks af på aktiekursen i nogle af verdens store reklamebureauer, der oplevede fald på mellem tre og fire procent i kurserne.

Mark Zuckerberg har stort fokus på kunstig intelligens, både til annoncer og som en måde, der gør, at Facebook, Instagram og WhatsApp kan holde længere på brugerne. Han har tidligere ytret sig om, at de lige nu sammenlagt 3,43 milliarder dagligt aktive brugere af koncernens medier skal have flere venner med kunstig intelligens end almindelige menneskevenner.

Meta-koncernen har sat mellem 64 og 72 milliarder dollar af til over det næste år at investere i især udbygning af sin infrastruktur, så den kan håndtere større brug af kunstig intelligens, som kræver betydelige datamængder.

Også konkurrerende sociale medier som Snap, Pinterest og Reddit investerer heftigt i kunstig intelligens og maskinlæring for at tiltrække annoncører på et marked, hvor konkurrencen konstant bliver hårdere.

Internetgiganten Google og ChatGPT-ejer OpenAI har lanceret værktøjer, som ved brug af kunstig intelligens kan skabe filmklip og videoer. Hidtil har annoncører dog holdt sig tilbage fra at anvende dem af frygt for deres varemærkers ry og rygte og for at sikre kvaliteten i annonceringen.

EU stiller krav om, at det skal fremgå, hvis billeder og filmklip er produceret ved brug af kunstig intelligens.

Indtil for en måned siden så 2025 ud til at blive et frygteligt år for både investorer og pensionsopsparinger.

Men indtrykket er et lidt andet efter en maj måned, der var en af de bedste for pensionsselskabets Danicas kunder de seneste ti år.

Kun otte gange ud af de seneste 120 måneder har pensionsafkastet været højere, end det var i den forgange måned, fortæller cheføkonom Mads Moberg Reumert.

En pensionsopsparer i Danica med høj risiko og 30 år til pension fik i maj et afkast på 5 procent.

Det svarer typisk til omkring 50.000 kroner og betyder, at det samlede afkast for hele året har rettet sig betragteligt op og nu udgør minus 1,2 procent.

- Det er i høj grad de amerikanske aktier, der har gjort forskellen. Lettelsen over, at toldkrigen ikke ser ud til at blive så slem som frygtet, og nogle stærke regnskaber fra de store selskaber har givet positive vinde til aktierne, fortæller han.

Trumps indtræden i Det Hvide Hus og hans toldkrig mod resten af verden satte fra årets begyndelse aftryk på aktiemarkederne verden over i frygt for, hvad de nye toldsatser ville betyde for verdensøkonomien.

Og det har også fået mange pensionskunder til at overveje, om man skulle skifte hest undervejs og justere sin risikoprofil.

- Vi har haft mange kunder, der ringede ind i forbindelse med den turbulens, som Trump har skabt.

- Vores råd har været at holde fast i den risikoprofil, man valgte, da tingene så anderledes ud. Og dem, der fulgte rådet, har altså haft stor medvind, siger Mads Moberg Reumert.

Rådet gælder fortsat, selv om der fortsat er stor usikkerhed om, hvordan toldkrigen lander. Pensionsopsparing er en langsigtet opsparing, der skal kunne tåle den bølgegang og stormvejr, som uvægerligt vil opstå.

Selv har Danica løbende tilpasset sine porteføljer, så de rammer den ønskede balance mellem risiko og forventet afkast.

Den seneste måned har selskabet øget sin beholdning af amerikanske aktier, men ser stadig værdi i europæiske aktier længere frem.

/ritzau/

Danske elbilejere rammes nu af heftige regninger på reparationer, efter at fabriksgarantien på de tidligt købte elbiler er udløbet.

Værkstedsregninger kan snildt ende på 30.000-50.000 kroner, hvis en elektronisk komponent går itu, og hvis selve elmotoren går i stykker, kan det godt løbe op i 80.000-100.000 kroner. Reparationerne på de elektroniktunge elbiler kan blive så dyre, at mange bliver nødt til at skille sig af med bilen, skriver Jyllands-Posten.

»Det tror jeg desværre, vi kommer til at se mere af. At folk simpelthen ikke har råd til at reparere de her elbiler,« siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent hos FDM gennem 10 år.

Bremser, styretøj og undervognskomponenter rammes oftest af fejl på elbiler, men det er elektronikken, der sender regningen i vejret, hvis garantien er udløbet.

Ifølge brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører) udgjorde elbiler 61 procent af det samlede bilsalg i maj. Det er en anelse færre end i april, hvor 63,28 procent var elbiler.

En analyse fra FDM Test & Bilsyn viser, at ni procent af alle sammenlagt 28.000 elbiler, der var til syn i 2024 for første gang, dumpede. Teslas Model 3, som tidligere var en af de bedstsælgende elbiler, havde dog en kæmpe dumpeprocent. Næsten hver fjerde gik ikke igennem.

Den amerikanske præsident Trumps toldpolitik kommer efter alt at dømme til at koste økonomisk vækst både herhjemme og i den øvrige verden.

Det vurderer samarbejdsorganisationen OECD, der tirsdag har offentliggjort en prognose for den økonomiske vækst de kommende år.

OECD vurderer, at verdensøkonomien vokser med 2,9 procent i år og 2,9 procent næste år. Det er en spids lavere end i den forrige prognose fra marts og endnu lavere end i decemberprognosen.

- Verdensøkonomien betaler en høj pris for Donald Trumps mange toldstigninger.

- I takt med at der er kommet flere og flere meldinger om øget told, er vækstudsigterne samtidig blevet skruet ned. Det er næsten alle lande i verden, som taber på den højere amerikanske told, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Skal man tro tallene fra OECD, er det paradoksalt nok amerikanerne selv, som toldkrigen vil gå mest ud over.

Den store usikkerhed, som toldkrigen har skabt, har allerede haft konsekvenser for en række virksomheder, og hvis de forhøjede toldsatser bliver varige, vil det medføre øget inflation og faldende forbrug i USA.

- USA og Trump-administrationen har skabt en masse problemer for sig selv, der vil sende amerikansk økonomi i stagnationslignende tilstand, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han tror derfor også, at der er en overhængende risiko for, at OECD igen må nedjustere sin forventning til væksten i amerikansk økonomi, når næste prognose udkommer om tre måneder.

Når det gælder dansk økonomi, forventer OECD, at væksten i år ender på 3,0 procent, mens den næste år falder til 1,5 procent.

Værre står det til i Tyskland, hvor man forventer en vækst på bare 0,4 procent i år. Næste år vil den bebudede investeringspakke, som den nye Merz-regering har lanceret, løfte væksten til 1,2 procent.

OECD er en international organisation med 38 medlemslande, der arbejder for økonomisk vækst, stabilitet og fri handel.

Den analyserer data, laver anbefalinger og udgiver rapporter om blandt andet uddannelse, miljø og økonomi.

/ritzau/

De to største kommuner i Danmark vil være mindre afhængige af amerikanske techgiganter.

København og Aarhus kommune er derfor gået i gang med at søge efter alternativer til de Microsoft Office-programmer og cloudtjenester, som de i vid udstrækning anvender. Det skriver Politiken.

Beslutningen handler til dels om økonomi – men med Trump tilbage i Det Hvide Hus spiller frygt for datasikkerhed og risikoen for politisk pression også en rolle. 

»Hvis nu, teoretisk set, forholdet til USA skulle blive værre, så kan man frygte, at Microsoft kan blive tvunget til at lukke det hele ned. Den mulighed eksisterer. Og hvis vi pludselig ikke kan sende e-mail og kommunikere i vores systemer, så bliver vi altså udfordret,« siger Henrik Appel Espersen (S) til Politiken.

Kommunerne er ikke alene om denne udvikling. Det er en del af en større tendens, der har taget fart siden Donald Trumps indsættelse som præsident i USA

I maj blev det frygtede scenario pludselig til virkelighed, da Microsoft blokerede Den Internationale Straffedomstols chefanklagers e-mail.

Frygten er blevet til virkelighed

Mailen, der tilhører chefanklager Karim Khan, blev lukket, efter at anklageren blev sat på USAs sorte liste, og domstolens 900 ansatte blev nægtet indrejse i USA.

Det skete som reaktion på, at der blev udstedt en international arrestordre på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant. 

Domstolen argumenterede for, at de havde begået krigsforbrydelser ved at forhindre, at der kom nødhjælp ind i Gaza, og ved at gå direkte efter civile – noget, som den israelske regering har afvist.

Microsoft tolkede Trump-regeringens sanktioner således, at de besluttede at spærre chefanklagerens mailboks.

Chefanklageren har derfor været tvunget til at skifte til Proton – en schweizisk udbyder.

Sagen har skabt bekymring blandt techeksperter og har også nået toppen af dansk politik, hvor Folketingets udvalg for digitalisering og it for nylig afholdt en høring om Danmarks digitale suverænitet.

Under høringen slog digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) fast, at Danmark og Europa er »alt« for afhængige af en lille håndfuld globale techgiganter.

De danske banker risikerer tab på eksportfølsomme virksomheder, men er godt rustet til at håndtere mulige tab som følge af en global toldkrig.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken i den seneste halvårlige vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark, som er udkommet tirsdag.

Den er udarbejdet på baggrund af en såkaldt stresstest, hvor man simulerer, hvordan en økonomisk krise kan ramme de danske banker.

I den forbindelse konstaterer bankens økonomer, at usikkerheden omkring den globale økonomi er vokset det seneste halve år, og at det også har forplantet sig i finansmarkederne.

Men takket være en sund likviditet og en høj egenkapital vil de danske banker være ret modstandsdygtige over for nye stød.

- Den finansielle sektor i Danmark er godt klædt på til at håndtere de aktuelle udfordringer forbundet med handelskonfliktens effekter på dansk økonomi, hvilket vores seneste stresstest understreger.

- I det nuværende risikomiljø er en sund likviditetsposition og kapitalisering i bankerne afgørende, lyder vurderingen fra Peter E. Storgaard, der er chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.

En af årsagerne til bankernes sunde finanser er den høje indtjening, som bankerne har haft de senere år som følge af et højt renteniveau.

Samtidig har tabene på nødlidende kunder været begrænset.

Nationalbanken konstaterer dog også, at der er en risiko for, at tingene vender.

Både fordi renteniveauet og indtjeningen er faldende, men altså også fordi nogle eksportvirksomheder - som også er bankkunder - kan komme i klemme, hvis verdenshandlen går i stå.

I rapporten advarer Nationalbanken blandt andet derfor mod at slække for meget på reguleringen af bankerne.

I forbindelse med diskussionen af hvordan EU kan forbedre sin konkurrenceevne, har det ellers været på tale at reducere og forenkle de mange krav til bankerne, der opstod i kølvandet på finanskrisen.

Men det er vigtigt, at forenklingen ikke sker på bekostning af den finansielle stabilitet, understreger Nationalbanken.

/ritzau/

Thor Möger Pedersen har fundet sig et nyt job, efter at han stoppede som kommerciel direktør for det kriseramte energiselskab Better Energy i februar.

Den tidligere skatteminister for SF skal være administrerende direktør i selskabet Donkey Republic, der udlejer bycykler i otte europæiske lande.

40-årige Thor Möger Pedersen afløser Niels Henrik Rasmussen, der stopper efter eget ønske, og han glæder sig til opgaven med at opskalere forretningen yderligere.

- Cykeldeling af høj kvalitet skal være en central del af moderne byinfrastruktur, og vores platform i verdensklasse samt vores talentfulde team er klar til at levere.

- Når vi udvider vores flåde, forventer vi en stærkere enhedsøkonomi og bedre finansielle resultater, siger Thor Möger Pedersen.

Efter ministertiden skiftede han parti og job og blev chef for Socialdemokratiets politiske afdeling.

Han har også arbejdet med grøn energi i den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi, inden han i december 2022 blev en del af ledelsen i Better Energy.

Donkey Republic formidlede sidste år 8,4 millioner cykelture og omsatte for 146,5 millioner kroner.

Selskabets flåde består af mere end 21.000 cykler, og Donkey Republic opnåede sidste år for første gang et positivt driftsresultat.

/ritzau/